Hos Huundehuset vil der være en elektronisk behandling af persondata i forbindelse med, at du er kunde. Jeg er i den forbindelse forpligtet til at orientere dig om, hvilke oplysninger om dig som jeg indhenter og registrerer.
Behandling af persondata: Det overordnede formål med indsamlingen af dine data er, at kunne varetage administration, kontraktformular i forbindelse med hundeluftning samt svar på spørgsmål der er knyttet til at varetage adfærdsbehandlinger og træning. Dvs. navn, adresse, telefonnummer, e-mail, eventuelle sygehistorik hos den enkelte hund samt et kendskab til problemstillingen og adfærdshåndteringens tidligere og nuværende håndtering og omfang.
Specielt vedr. hundeluftning: Når du kontakter mig vedr. hundeluftning, opretter vi sammen min kontrakt som indgår i mit kundekartotek. Her registrerer jeg en række forskellige personoplysninger, der som udgangspunkt stammer fra dig selv. Du får originalen og jeg får en kopi af kontrakten. Kopien bliver i første omgang gemt som billedbesked på min mobiltelefon og slettes efter udskrivning. Jeg opbevarer dokumentet så længe du er kunde hos mig eller op til 5 år. Mit regnskabsprogram til fakturering indeholder også dine personoplysninger. Opbevaring af kontrakter og fakturere med personoplysninger opbevares på virksomhedens adresse.
Du har ret til at få at vide, hvilke personoplysninger jeg har indsamlet i forbindelse med dit kundeforhold, og du har ret til at få indsigt i oplysningerne. Du har ret til at bede om, at jeg begrænser, retter eller sletter oplysningerne hvis du mener, at de fx er forkerte eller giver et forkert indtryk.
Jeg (Helle Wittrock) er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles og har således i henhold til databeskyttelseslovgivningen ansvaret for, at dine personoplysninger behandles lovligt. For alle de nævnte personoplysninger gælder, at de behandles i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, databeskyttelseslovgivningen samt evt. øvrig lovgivning sætter herfor. Dette indebærer bl.a., at du til enhver tid kan rette henvende til Helle Wittrock, Borgergade 6, 4241 Vemmelev, telefon: 23486893, helle@huundehuset.dk, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Ekstern samarbejdspartner: Oplysninger du selv har opgivet i spørgeskemaet i forhold til min forberedelse til at varetage og iværksætte adfærdsbehandling opbevares tillige hos den webbaserede virksomhed Jotform. Jotform tilbyder elektronisk opbygning af online formularer der indsamler og administrerer information for private, mindre og større virksomheder. De oplysninger du skiver ind i formularen hos Jotform er ejet af Helle Wittrock og er i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler, der sikrer at dine oplysninger ikke kommer udefrakommende i hænde. Dine oplysninger hos Jotform slettes efter 6 måneder. Du kan læse mere om Jotforms privatlivspolitik her: https://www.jotform.com/privacy/.
Yderligere oplysninger: Du kan læse mere om databeskyttelseslovgivningen og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk Datatilsynet er den myndighed, der i sidste ende kan vurdere, om dine persondata behandles lovligt – fx som led i en klagesag.